Kaffemik – Den grønlandske kaffekultur er for cool!

Det er ikke kun i Danmark at vi er glade for kaffe. Også blandt vores brødre på grønland finder man en rigtig cool kaffetradition. På grønlandsk kaldes det ‘kaffemik’ eller kaffekomsammen. Til et traditionelt kaffemik serveres altid kaffe,  hjemmebagte kager og varme supper og tørret fisk og kød. Det at holde Kaffemik er ikke så meget for kaffen og hyggens skyld, men også en måde hvorpå det grønlandske folk traditionelt fik nyheder på. En slags gammeldags facebook kan man næsten sige.

Altid en god lejlighed til kaffemik

Der er altid en god anledning til kaffemik på Grønland, men især børnefødselsdage, konfirmationer, bryllupper og andre særlige dage som når man har skudt sin første sæl bør fejres. Er du heldig og bliver inviteret til kaffemik, så husk at medbringe en gave til værtinden. Og så skal man faktisk helst forlade selskabet igen efter at man har drukket to kopper kaffe. Denne lidt sjove regel skyldes at der tit dukker rigtig mange mennesker op og ved at begrænse besøgstiden til to kopper er man sikker på der er nok til alle!

Du kan læse meget mere om Kaffemik på wikipedia.

Billede: Greenland Travel