Tag på kafferejse til Kusadasi

Skal man smage den originale tyrkiske kaffe, så må man jo rejse en tur til Tyrkiet, og det er i dag blevet både nemt, hurtigt og forholdsvist billigt at rejse 8 dage eller mere på ferie i Tyrkiet. Hvis man er kaffe elsker, så bør man rejse til byen Kusadasi, som ligger ved Tyrkiets vestkyst nær Ægæerkysten.

De billigste rejser kan fås fra få tusinde kr. hos Sunweb, som netop leverer billige rejser til Kusadasi og andre feriebyer i Tyrkiet og resten af Sydeuropa. Her kan man nyde en normal turistferie langs stranden på et luksushotel, og man kan ankomme sammen med hele familien, da der her er attraktioner for alle. Her er kort sagt sol, hav, sand, stolte ruiner og borge samt masser af livlig underholdning.

Her findes også unikke seværdigheder heriblandt en storslået naturpark, oldtidsbyen Efesos, Artemistemplet, som var ét af antikkens syv underværker samt Pamukkale (Bomuldsslottet), som er Tyrkiets mest berømte seværdighed og naturfænomen.

Dette kan man opleve i Kusadasi

Normalt valfartede turisterne til Kusadasi udelukkende på grund af de berømte ruiner fra det verdensberømte Efesos, som for et par tusind år siden var et vigtigt handelscenter og centrum for kristendommens opblomstring. Siden har man fundet ud af, at Kusadasi faktisk har mange andre jordnære faciliteter at byde på, og det drejer sig primært om den særlige stemning og byens smukke natur, som gør den til et favoritrejsemål for mange.

Kusadasi har masser af gode muligheder for shopping og indkøb, fine strande, en nyere marina, et charmerende og livligt natteliv og naturligvis de mange historiske seværdigheder. Alle mennesker har derfor mulighed for at opnå mange uforglemmelige oplevelser med venner og familie. Man kan enten dyrke vandsportsaktiviteter eller lege på den gode og børnevenlig familiestrand med fint, lyst sand. Man kan finde mange spændende forretninger at handle i lige fra internationale modebutikker til charmerende småbutikker i de smalle gyder samt den store basar.

Man kan især finde lædervarer, smykker, ure, vandpiber, keramik samt originale tæpper til fornuftige priser. Af specielle andre seværdigheder bør nævnes Fugleøen med en større borg, man kan vandre over til via en mole, men hvor kan man finde den originale tyrkiske kaffe?

Den specielle tyrkiske kaffe

De fleste har smagt eller hørt om tyrkisk kaffe, som er en stærk og kulsort kraftig væske, som drikkes af meget små kopper. Nu har den amerikanske kaffekæde Starbucks skudt op flere steder i Tyrkiet gennem de seneste år, men man kan stadig finde den originale tyrkiske kaffe mange steder i bybilledet. Det var osmannerne, der bragte kaffen til Europa, og det har ført en stolt tradition af kaffebrygning med sig, hvilket især ses i Tyrkiet, hvor kaffe altid har spillet en vigtig rolle.

Tyrkisk kaffe består af meget fintmalede kaffebønner, og man starter med at koge vandet i en såkaldt cezve, hvorefter man tilsætter den ønskede mængde kaffe. Selvom deres kaffekopper er små, så skal man bruge god tid på at drikke den lille mængde kaffe, som skal nydes dråbe for dråbe. Som noget helt specielt tror mange i Tyrkiet, at man kan blive spået ud fra det tiloversblevne kaffegrums.

Billede: miss_yasmina

Skriv en kommentar